Siden hvor idéerne får frit fald.
Artikler, idéer, pudsige indfald, nyttige tips, kryptiske tanker m.m.
Succes findes ikke !
Succes findes ihvertfald ikke som en ting vi kan få eller tage eller holde fast på… eller bestille pr. postordre.
Succes er pr. definition i kategorien af ord der kalder sig nominaliseringer, som er ord der beskriver en aktivitet som værende en faktisk ting…hvilket det jo ikke er, du kan nemlig ikke putte succes i en trillebør, ligesom lykke, glæde, nydelse osv. Og aligevel taler vi om de begreber som om det er ting uden for os selv, ude i verden et sted. Så i sagens natur er vi på forhånd dømt til fiasko, når vi jagter noget som ikke findes !
Hvor ofte har vi ikke hørt eller selv sagt følgende:
- Jeg bliver først lykkelig når jeg har fundet den eneste ene.
- Jeg bliver først rigtig glad når jeg har fået mit drømehus.
- Jeg bliver glad når jeg har fået mit ønskejob.
- Jeg bliver super glad når alle andre bare ville gøre som jeg siger.
Vi er nok bare nødt til at erkende at, hvis vi vil være virkelig lykkelig og glad i hverdagen og resten af vores liv er vi nødt til at se hvad succes, glæde og lykke betyder for os, og hvordan vi vil definerer dem for os selv.
For at det kan give dig mening foreslår jeg du deler spørgsmålet op i to dele;
1: Din ydre succes/glæde.
Hvilke ting kan gøre mig tilfredse ? økonomi, bolig, bilen, parteneren. Generelt bare status symboler, som vil ændre sig over generationer, og hvis vi ikke finder en balance mellem det ydre og det indre, ender det bare med at være et spil om hvem der på dødslejet ligger med mest legetøj….i den materialistiske verden vil den person være vinderen :o(
2: Din indre succes/glæde.
Så din indre succes og glæde kommer måske mere af en gennemgående proces i livet hvor vi erfarer kærlighed, glæde, livskvalitet, godt helbred både mentalt og fysisk - og har flest øjeblikke af lykkefølelser i hverdagen. Og spørg du mennesker generelt mener de fleste at den indre er den vigtigste.
Men hvorfor skal vi vælge ? er det da ikke muligt at få begge dele…altså både være oplyst og lykkelig i sit indre samtidig med at vi rejser til eksotiske steder og bor dejligt ?
Forestil dig at have:
- En fantastisk oplevelse af at arbejde med dit drømmejob.
- En dejlig velværsfølelse OG et skønt forhold til en du elsker.
- At føle dig lykkelig og fredfyldt OG en skøn ejendom med udsigt over havet.
“Hvad er glæde og succes for dig” øvelsen:
- Forestil dig du er en gammel mand ude i fremtiden, og se dit fremtidige jeg, du ser virkelig glad og tilfreds ud. Hvad er det ved dit fremtidige jeg, der gør at du synes du ser så glad og tilfreds ud ?
For dit indre blik se hvad du ser, hør om der er lyde eller snak, mærk hvad det gør ved dig at se dit succesrige og glade dig. - Gå over og sig hej…Spørg dit fremtidige jeg hvad du har gjort for at blive så tilfreds og glad…vent på et svar(det behøver ikke være ord eller billeder, men mere en følelse evt. )
Hvad var nøgle handlingerne bag succesen, attituden, valg og fuldførte opgaver der gav dig, dit fremtidige jeg, den succes og glæde ? - Før du kommer tilbage til denne virkelighed. Gør dig selv den tjeneste at spørge dit fremtidige jeg om et rigtig godt råd eller lidt vejledning, som kunne gavne dig i din situation…og HUSK at sige tak for hjælpen.
- Baseret på de svar du får og den indsigt du nu har fået; hvad betyder så glæde og succes for dig ?
For mig er glæde og succes følgende:
_______________________________________________________
_______________________________________________________
_______________________________________________________
Bliv bedre til at kompromisse.
|
|
OK SKAT: |
| At opdrage børn sammen handler hverken om at ofre sig eller mødes på midten, påpeger livsstils-coach. Men de fleste fædre og mødre kan godt blive bedre til at forhandle… Far ville gerne have været mere ude i naturen. Mor kunne egentlig godt have tænkt sig lidt længere stegetid ved poolen. Den syvårige kriger savnede sin game boy flere timer dagligt. Og den virkelige prinsesse på fire nægtede ganske uimponeret at gøre sig våd i den ellers så prægtige børnepool. Netop hjemvendt fra en dyrt betalt charterferie på Gran Canaria synes alle fire medlemmer af familien Sørensen i Vejle egentlig, de gik lige lovlig meget på kompromis. - Det var en dårlig ferie! Fordi vi skulle på tur hver dag og fordi vi skulle i swimmingpool, sammenfatter syvårige Oliver Sørensen nøgternt, mens han virtuost tegner et T-Rexmonster med lange pigge på blækspruttearmene i kamp med et ’levende uhyreskelet’. Det har man for at vælge en totalt børnevenlig charterferie… - Jeg synes faktisk, vi havde en god tur. Men det er da frustrerende når ungerne ikke rigtig vil spille med, sukker mor, korrespondent Brit Sørensen.Drømmene på bordet… Virker scenariet bekendt? Så er det måske fordi, alle mennesker, selv de, der elsker hinanden allerhøjest, har hver sin dagsorden. Hver sine forventninger og værdier. Hver sin virkelighed. - Den ene virkelighed er ikke mere rigtig end den anden, understreger life-coach Kim Babbel fra foredrags- og coachingvirksomheden Lifetools, der også udbyder kurser i NLP, salg og kommunikation. - Vores leveregler, de forventninger, overbevisninger og forudsætninger, vi hver især styrer efter, er dannet da vi var mellem nul og syv år. Vi synes måske, de giver sig selv. Men DET gør de ikke – ikke for andre i hvert tilfælde…. Kim Babbels mission er derfor at få sat ord på så mange drømme og ønsker som muligt. Få fædre og mødre til at forstå hinanden - prøve at være åbne og bevidste. - Det skylder vi vores børn. Det er trods alt dem, der overtager ét eller andet mix af vores leveregler, konstaterer han. - Som sidegevinst kan vi så også få alle de andre ting i parforholdet, vi drømmer om: Små sedler i madkassen, fodmassage, blomster hver anden torsdag…hvis bare du er konkret, kan rigtig meget lade sig gøre, lover coachen.Forskelle = fordele… - At komme hinanden i møde handler nemlig ikke om, at nu skal du give dig 50 pct., så giver jeg mig 50 pct. i millimeter-demokratiets navn. Et godt kompromis er at give sig selv 100 pct. – nyde at glæde den, du elsker og stole på, at han eller hun er parat til at gøre det samme for dig, forklarer han. Og den politiske genvej – at finde en partner med stort set samme værdier som én selv, vil Kim Babbel ikke anbefale familien Danmark: - For kedeligt, hovedryster han. - Så er der jo ikke noget at snakke om. Kunsten er netop at kende og respektere hinanden. Med alle forskellene. Dybe samtaler om dine og mine behov burde være obligatoriske for alle par….og regeringer, griner life-coachen. Dén er Brit Sørensen helt med på: - Jeg er faktisk blevet rigtig glad for vores forskelligheder. Erik stiller nogle krav til børnene, som jeg godt kan have det lidt svært med. Til gengæld har han både lært Oliver og Simone at tage tøj på selv og slippe sutten. Som opdragere synes jeg egentlig, vi har fundet en fin balance, konstaterer hun. For der går efterhånden lang tid imellem, at Erik og Brit Sørensen taber kæben eller løfter øjenbryn over hinandens principper. Eller mangel på samme: - Jeg hælder nok til en mere fri opdragelse end Erik. F.eks. er han modstander af, at børnene får mad i stuen. Så det må de ikke. I hvert fald ikke, når far er hjemme, siger Brit. - Ja, sådan er jeg altså opdraget: Med faste spisetider og orden. Jeg ved godt, Brit giver dem riskiks foran fjernsynet, når jeg ikke er her. Jeg synes bare, riskiks sviner og lugter. Længere er den ikke, erklærer Erik. Find forståelsen på en skala fra ét til ti…. Giv ham en svarpause… Og skru op for humøret… Fat mod… par med SMÅ børn er den familiekategori, der skændes allermest, viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. |
|
Sådan bliver I bedre til at kompromisse: |
|
Sæt en dag eller to af til hinanden. På et tidspunkt, hvor I har det godt sammen og TAL UD: * Parforhold ’Hvis du vil ændre noget i din ydre verden, skal du begynde med dit indre’ 2. Hvilke familieværdier er vigtige for dig? Og din partner? Tip fra life-coachen: 3. Snak om, hvad der skal til for at styrke de tre-fire øverste værdier for jer begge to…. ´Alle familier burde have en vision for samlivet. Hæng den op i glas og ramme, så alle kan se den. Den må gerne være sjov. Bare I har en fællesnævner, I altid kan mødes om´ |
| Tip fra Life-coachen: Spontaniteten har lidt hårde kår, så længe der er små børn I familien, men giv et hjemmelavet kuponhæfte til dem du lever sammen med næste jul eller fødselsdag. Modtageren kan så selv mærke efter og indløse forskellige gode oplevelser som f.eks. massage, romantiske middage, biografture eller til børn: Frit valg mellem forskellige livretter, en aften med brætspil, ture i svømmehallen…. Noget godt at se frem til og et altid tankevækkende signal om, hvilke behov man regner med, ens nærmeste har.Kilde: Artiklen er skrevet af Karin Svennevig Hyldig for magasinet “Vi Forældre” |
Leave a Reply